
| |
|
 |
Firmaprofil

|
|
 
|
| |
Firmaet blev startet i København i 1975 og var til dels en
videreføring af bl.a. Bertram Larsens kundekreds og er i gennem de mange
år udvidet ganske betydeligt. Hovedopgaverne i dag omfatter
vedligeholdelse, restaurering samt nyopsætning af tårnure på kirker,
herregårde, slotte, rådhuse samt andre offentlige bygninger.
|
Tårnure har altid været et stykke
spændende mekanik. På en gang en ret simpel konstruktion og alligevel
med en sindrig mekanisme til opdeling af tiden i timer, minutter , time
og kvarterslag.
Restaurering af et tårnur er en
langtids- investering, som skal ses over en periode på omkring 50 år.
Ved en total restaurering udskiftes alle slidte dele, bronzelejer fornyes og akseltappe poleres. Rammekonstruktionen gennemgår
en total afrensning for gammel maling og olie.
|
 |
|

Tårnurmager
Jens Søren Frausing
|
Der foretages en farveanalyse,
således at værket kan opmales i sine oprindelige farver. Ved totalt
nedslidte værkdele fremstilles tro kopier af disse, således at værket
efter endt restaurering fremstår, som da det forlod mesterens værksted
for første gang.
Det er en lang, men
spændende proces at forvandle et tårnur fra
at være en samling rusten jern, til det atter står med skinnende
bronze, blanke stålaksler, smukke farver samt derefter mærke, at der
atter føles en sjæl i det gamle værk..
|
|
|
|
|
- Adresse : Elsgaarden - Sneglerup Huse 1 -4571 Grevinge - Denmark
- Medlem af : Dansk
Antikvitets Conservator Laug - Håndværksrådet -
Dansk Horologisk Selskab - Grevinge Erhversforening
|
|