Tårnur fra 1771
fremstillet af Poul Petersen, Frederichsburg ( Hillerød ). Værket har
oprindeligt stået på Jægersborg Slot. Det består af gang, kvarter samt
timeslagsværk og måler 150 cm i længden, 80 cm i bredden og 110 cm i
højden. På værkets øverste længderamme er indgraveret : RESTAURERET
1897 TIL DANNEMARE KIRKE BERTRAM LARSEN på den modsatte
længderamme har den oprindelige mester indgraveret POUL PETERSEN FREDERICHSBURG 1771. Alle 4 hjørne stiver samt de 4 midterstiver har udadbøjede ben og afsluttes i meget smukt svungne volutter. Ved
restaureringen i 1897 er værket blevet forsynet med en stiftsgang og alle
værker har fået støbte jernlodder som trækkraft. Alle drev er udført som
stokkedrev. Gangværket trækker 2 urskiver på ca. 120 cm i diameter.