Poul Christian Louw 1822 - 1879



Den svenske kirke, København


Grevinge Kirke 1857

Støbejernsværk  fremstillet til Nysø Gods. Værket herunder er det samme blot fotograferet for 140 år siden. Denne model blev senere videreført af Julius Bertram Larsen så sent som i 1921 til Torbenfeld Gods

 



Avisannoce

 

 



En stolt mester med sit værk signeret 1869.

 

       Biografi

Født:   1 Okt 1822 i Rønne på Bornholm :

Død:    16 Sep 1879 i København

Far:      Tønnes Lou

Mor:     Christiane Sophie Torpegaard

Gift:      5 Dec 1848 i Rønne på Bornholm med Engeline Emilie Engelstadt

Børn:    17 Maj 1849 Engeline Christiane Charlotte Lou

Gift:      5 Juli 1863 i Helligånds kirke i København med Christiane Rehn

Børn:    14 Juli 1868 Lovise Christine Louw

             3 Maj 1873 Christine Ninine Louw

Børn:    Udenfor ægteskab med Elsebeth Andersdatter Jyde

             13 Apr 1844 Pouline Cathrine Marie Lou

Efter konfirmationen i 1837 kom Poul i lære hos urmager Hans P. Ipsen i Rønne. I 1843 (som udlært?) rejste han til København og blev her ansat hos urmager Anders Funch i Pilestræde. I 1848 var han igen tilbage i Rønne, hvor han averterede i avisen med at han udfører rep. af ure, musik- og spilledåser.

I 1851, efter at være blevet gift med Engeline Emilie, rejste familien igen til København, hvor Poul igen fik arbejde hos Anders Funch.

Efter Funchs død i 1864 overtager Poul hans urmagerværksted. Her lavede man især tårnure.

Samme år tager han borgerskab i København som urmagermester. Poul arbejdede til sin død i 1879 tårnurmager. Mange af hans ure er den dag i dag stadig i brug, bla. i Rådhustårnet i Roskilde, Sct. Pouls Kirke Nyboder, Gustafskirken ( Den Svenske Kirke ), Grevinge Kirke, Nykøbing Sj. Kirke, Slangerup Kirke og flere herregårde

Fødsel -- Rønne sogns kirkebog 1822 fødte dreng nr 43

Født:         1. oktober 1822

Døbt:        17. november 1822 i kirken

Navn:        Poul Christian Lou

Forældre:  Søemand Tønnes Lou

Christiane Sophie Torpegaard

Faddere:   Skipper Niels Ma………., Magrethe Holm, pige Marie Lou, constabel Poul Lou Anders Lou, soemand Lars Lou

Konfirmation - Rønne sogns kirkebog 1837 konfirmerede drenge nr 9

Konfirmeret:1 søndag efter Paaske d. 2. April 1837

Navn:        Poul Christian Lou

Forældre:  Søemand Tønnes Lou

Christiane Sophie Torpegaard

Født:         1. oktober 1822

Døbt:        17. november 1822

Anmærkn: Meget god kundskab og opførsel. Vacc. 26. august 1823

Vielse -- Rønne sogns kirkebog 1848 copulerede nr 34

Brudgom:  Urmager og ungkarl Poul Christian Lou, 26 år

Brud:         Jomfru Engeline Emilie Engelstadt, 23 år

Forlovere: Urmager Jens Peter Lou (bror), Urmager Hans Peter Ipsen

Viet:         15. december 1848

Vielse -- Helligånds sogns kirkebog 1863 copulerede, nr 59

Brudgom: Fraskilt urmagersvend Poul Christian Lou, 40½ år gammel, Lille Regnegade 10

Brud: Pige Christiane Rehn, 28 år gammel, Knabrostræde 28

Forlovere: Skomagermester J…… sen, Nyhavn 61. Værtshusholder S. Mortensen, Holmens Kanal 4

Viet:        5. juli 1863 i kirken

Død--Holmens sogns kirkebog 1879 døde mandkøn nr 43

Død:         16. september 1879 af alkoholisme

Begravet: 21 september 1879

Navn:       Poul Christian Louw

Bemærkn: Gift, tårnurfabrikant, Peder Skramsgade 10, 56 år gammel

Kildeafskrift, begravelse -- Københavns begravelsesprotokol jan. 1879 - dec. 1879 nr 3995

Søndag d. 21. september kl 10½ begravedes tårnurfabrikant Poul Christian Louw, 56 år gammel.

Bopæl: Skramsgade 10. Død d 16. september. Gift. Død af alkoholisme.

Kap. Ass. til Holm. Mik. fælles Ass. Kirkegård

Jorden ................................................................................................... 4 kr. 75 øre

Gravens gravning.......................................................................................2 kr 75 øre

Ligvogn....................................................................................................1 kr 00 øre

Ligbærere ................................................................................................1 kr 00 øre

Kapel.......................................................................................................4 kr 00 øre

Klokkeren..................................................................................................0 kr 55 øre

I alt.........................................................................................................14 kr 00 øre

                                                                                                             - 2 kr 75 øre

I alt.........................................................................................................11 kr 25 øre

 

Skifte_--_Hof- og stadsrettens forseglings- og registreringsprotokol 1878 side 165 nr 507

Peder Skrams gade 10 efter tårnurfabrikant Poul Christian Louw, som d. 16. september er død på

Kommunehospitalet, der fordrer efter anmeldelse 6 kr.

Til stede var enken Christine f. Røn, som påviste hvad boet …….. der ved betjenten……..

således

1: en sofa, et bord, to stole, en gyngestol, en kommode, et klæde-    skab, en stumtjener                                                                                      40 kr   
                                                                                                                           
2:  et spejl, 8 skillerier, et fag gardiner, en lampe                                   12 kr

3:  et bord, en stol, et fag gardiner, to skillerier                                       8 kr

4:  et bord, tre stole, et fag gardiner                                                     8 kr

5:  en seng med for, køkkentøj, gangklæder                                           40 kr

                                                                                                   108 kr

Endvidere fandtes i værkstedslejligheden:

4 drejebænke, 1 boremaskine, 1 do beskadiget, 1 skæremaskine, 1 ………….maskine, 6 skrue-stikker, besten, i ambolt, 1 skab, 1 kontorstol, sa,t 1 stort urværk, der opgaves at være Helliggeistes

kirke, der er indleveret til reparation, samt 2 andre urværker og forskellige instrumenter, mindre

værktøj og redskaber, hvilke, for så vidt da som til boet nærmere ville være at ……… af en kærlig hånd.

Nogle forefundne papirer tages under forsegling i bevaring.

eller andet erklærede konparantinden at boet ikke ……….nemlig ikke kontante penge eller,

værdipapirer og ………. loven som indtil videre at være ansvarlig

 

Christine Rhen

m.f.p.

 

 


Tilbage

                                                                 

                                                                  Copyright © 2017   Web-master J. S. Frausing